Fredag den 23. april 2021 - Divisionsforeningen Håndbold

De 14 klubber i Bambusa Kvindeligaen lancerer nu i samarbejde med FlexFabrikken, Grundfos Foundation og en række lokale jobcentre et storstilet projekt kaldet ”Mærkjobbet”, der har til hensigt at hjælpe hundredvis af unge ledige ind på arbejdsmarkedet.

Konceptet går forenklet sagt ud på, at FlexFabrikken i samarbejde med de lokale jobcentre identificerer og gør de unge klar til at indtræde på arbejdsmarkedet. Håndboldklubberne byder de unge inden for i fællesskabet og rækker ud til deres store erhvervsnetværk, hvorefter virksomhederne i sidste ende ansætter.
Ambitionen er over de kommende 3 år at få 600 unge i arbejde med de store menneskelige gevinster, dette vil medføre, og som en sidegevinst også vil give samfundet en anslået årlig besparelse på 20 millioner kroner.
Bag de 14 kvindeklubber står Divisionsforeningen Håndbold, og her er begejstringen hos direktør, Thomas Christensen, stor.

- Vi er utrolig glade for at være en del af dette projekt, som vi har meget store forventninger til. Der er et stærkt og traditionsrigt bånd mellem den danske befolkning og håndboldsporten, og klubberne i Bambusa Kvindeligaen har oftest en helt særlig position i deres regioner og lokalområder, hvor de fungerer som kulturinstitutioner. Klubberne har også meget store erhvervsnetværk at række ud til. Så det er koblingen mellem populær-sport, fællesskab og store virksomhedsnetværk, der gør, at klubberne kan bidrage positivt i forhold til at hjælpe unge mennesker ind på arbejdsmarkedet. Vi ser enormt meget frem til at komme i gang med projektet, som vi sætter en ære i at kunne bidrage til i årene fremover, siger Thomas Christensen.

Facilitator på projektet er FlexFabrikken, der har mangeårig erfaring i at få unge ind på arbejdsmarkedet. Direktør Henriette Friis Højer fortæller.
-Det er fantastisk, at vi med opbakningen fra de 14 kvindeklubber og Grundfos Foundation nu kan realisere projektet ”Mærkjobbet”. De seneste par år har vi haft et stærkt socialfagligt fokus på de unge uden arbejde, da vi med denne målgruppe har oplevet en massiv fremdrift, når vi vel at mærke møder dem på den rette måde. Vi tror på, at der er et job til alle, og at det drejer sig om at finde det rette match. Her vil samarbejdet med håndboldklubberne og deres store netværk være et kæmpe plus. Udover de økonomiske gevinster for samfundet ved at få 600 unge mennesker i varig beskæftigelse, er vores allerstørste fokus på de opnåede menneskelige vilkår, for det at være en del af arbejdsmarkedet har kolossal betydning for den unge og dennes identitet og trivsel, siger Henriette Friis Højer, og tilføjer:
-Hele projektet vil også - via følgeforskning – gavne beskæftigelsessystemet i jobcentrene, der vil få klarlagt den rette metode/strategi, når det skal lykkes med at gøre unge mennesker parate til erhvervslivet i Danmark.

For yderligere information:
Direktør i Divisionsforeningen Håndbold: Thomas Christensen, 22 62 90 62
Direktør i Flexfabrikken: Henriette Friis Højer, 60 14 45 88

Fredag den 23. april 2021

´Mærk jobbet´ er navnet på et landsdækkende 3-årige projekt, der med støtte fra Poul Due Jensen Fonden skal få unge ud af arbejdsløsheden.

Viborg HK har igennem de sidste to år arbejdet på udvikling af projektet ´Mærk jobbet´. Det var klubbens erklærede målsætning om at være verdens grønne klub, der gav daværende direktør og nu bestyrelsesmedlem, Jørgen Hansen, ideen til at hjælpe unge ud af arbejdsløshed:

- Det mål betyder, at vi arbejder med flere af FN´s Verdensmål. Udover bæredygtighed arbejder vi også med partnerskaber samt sundhed og trivsel, og da jeg hørte, at ledigheden blandt unge er alt for høj, fik jeg ideen til, at vi som ligaklub skal være med til at løfte målet om retten til anstændige jobs.

Viborg Kommune, FlexFabrikken og Viborg Håndbold Klub er sammen om indsatsen i Viborg, der helt konkret skal udmønte sig i, at langtidsledige unge kommer i job.

At komme ud af arbejdsløsheden vil skabe en positiv forandring for den enkelte unges selvværd og livskvalitet – og det vil også være godt for kommunekassen.

Borgmester Ulrik Wilbek har sagt ja til at være ´Mærk jobbet´-ambassadør – ikke blot for Viborg, men for alle øvrige 13 Bambusa-Kvindeligaklubberne, der går ind i ´Mærk jobbet´.

Hvis du undrer dig over, hvad håndbold og arbejdsløshed har med hinanden at gøre, er du nok ikke den eneste, og til det forklarer direktør for Viborg HK Alice Monberg:


- Viborg HK er et stærkt brand, og vi er den mest sete håndboldklub på TV. Den massive medieeksponering og store opmærksomhed er vi taknemmelige for, og vi lever jo også af det - og det forpligter. Det forpligter på den måde, at vi skal bruge bevågenheden til at løfte et socialt ansvar.


Ideen er skabt af Jørgen Hanen, da han så, at vi har en unik mulighed for at hjælpe de unge via den opbakning, vi nyder godt af fra byens erhvervsliv. Helt konkret har vi kontakt til 300 – 400 sponsorer og samarbejdspartnere, hvoraf mange forhåbentligt vil tilbyde en praktikplads og dermed hjælpe et ungt menneske ud af arbejdsløsheden.

Samtidig er vores spillere stærke rollemodeller, der viser, at fokus og benhårdt arbejde fører til succes og gode resultater. Den cocktail har vi sat i spil for at hjælpe de unge.

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen, 26432148 / direktør Alice Monberg, 23658330.

Fredag den 23. april 2021 af Lise Soelberg Frydendahl - DR.dk

Landets bedste kvindelige håndboldspillere trækker nu i arbejdstøjet for at hjælpe unge langtidsledige ind på arbejdsmarkedet.

Håndboldspillerne skal fungere som mentorer for de unge, mens de bliver tilbudt et forløb hos en af håndboldklubbernes erhvervssponsorer.

I alt 14 ligaklubber arbejder sammen med FlexFabrikken i Viborg om projektet 'MærkJobbet',

FlexFabrikken har i flere år arbejdet med at hjælpe unge i arbejde.

- Hvis der er noget, håndbold er kendt for, er det at skabe fællesskab på banen, men også i forhold til det frivillige netværk, der ligger omkring, siger direktør i Flexfabrikken, Henriette Højer.

Ambitionen er over de kommende tre år at få 600 unge i arbejde.

Fredag den 2. april 2021 af Anders Rostgaard Birkmann - Børsen

Henriette Friis Højers forretning som selvstændig socialrådgiver gik strålende. Hun havde bare alt for travlt, og selv om hendes forretning tegnede lovende, var der ikke økonomisk bund nok til at ansætte fuldtidsmedarbejdere.

Løsningen på hendes problem med travlhed viste sig at blive kimen til Flexfabrikken, den virksomhed, hun står bag i dag. For at mindske sin travlhed hyrede hun nemlig fem fleksjobbere til at løse forskellige opgaver.
“Jeg købte mig til 30 timers hjælp om ugen, men det føltes virkelig som 80 timers aflastning,” siger hun.

“Det måtte simpelthen være andre, der også kunne bruge sådan en løsning,” siger hun om den entreprenante tanke, der gjorde, at hun parkerede sit virke som selvstændig socialrådgiver og stiftede virksomheden Flexfabrikken.
Siden har over 350 personer været igennem et forløb på “fabrikken”, som er et bureau med et klart formål: At bringe mennesker, der har mentale og fysiske udfordringer, og som har vanskeligt ved at indgå i regulære 37 timers job, tilbage på arbejdsmarkedet.

Faktisk tror Flexfabrikken så meget på sit eget koncept, at den stiller en decideret garanti. Hvis en af virksomhedens samarbejdskommuner sender en ledig afsted på et kursus hos Flexfabrikken, venter et fleksjob i den anden ende.
“Enten finder vi et job til dem, eller også ansætter vi dem selv. Der er altid et eller andet, som vores fleksjobbere er gode til. Og der er altid virksomheder i den anden ende, der har brug for netop deres kompetencer. Vi vil ikke acceptere, at der sidder 500.000 mennesker på bænken,” siger hun om virksomhedens formål.

Efter godt fem år begynder Flexfabrikken så småt at ligne en økonomisk fornuftig forretning. Men hele opstartsfasen har krævet Henriette Friis Højers tyrkertro på idéen og ikke mindst midler fra egne lommer, fortæller hun.
Forudsætningen for at få en matchmaking-virksomhed til at fungere er en vis kritisk masse bestående af både jobcentre, virksomheder og jobsøgende. Jo flere der er med, jo større er sandsynligheden for at skabe det perfekte match.

“I begyndelsen var det svært. Jeg ansatte mange fleksjobbere uden at have timerne til det. Jeg hentede pengene fra min egen pung,” siger hun.

Især det at skabe hul igennem til virksomhederne var en udfordring.
“Vi oplever mange fordomme over for personer med behov for et fleksjob. Mange virksomheder siger, at de har prøvet fleksjobbere, der ikke fungerer. Men de erkender jo også, at de selv har ansat medarbejdere, som ikke fungerede. Det behøver ikke være, fordi de er fleksjobbere,” siger hun.

Men har hun i virkeligheden skabt en virksomhed, der går jobcentrene i bedene? Sådan ser hun det ikke selv. Hun ser mere Flexfabrikken som et ekstra tilbud.
“Jobcentrene har nogle andre udfordringer, som vi ikke har. De har eksempelvis ikke mulighed for at være koncentreret sammen med de jobsøgende i seks-ti uger – det er der ikke ressourcer og tid til. Men det har vi,” siger hun.
Den offentlige beskæftigelsesservice kan heller ikke ansætte personer og leje dem ud – det som Flexfabrikken gør.

Henriette Friis Højer understreger, at Flexfabrikken ikke blot skummer fløden og tager de bedst egnede arbejdsløse og fører dem tilbage til arbejdsmarkedet.

“Vi kan godt modtage, hvad jeg vil betegne som særdeles udfordrede kursister. Men vi lykkes altid alligevel, fordi vi har fokus på, hvad vedkommende kan, og hvad vedkommende ikke kan. Det kan godt være, at vedkommende helst skal være i en rolle, hvor han eller hun går alene på arbejdspladsen – eller at der skal være en fast kontaktperson. Alt det får vi afdækket, inden vi går ud til virksomhederne. Vi giver kandidaterne det blå stempel,” siger hun.
“Mange, vi møder, har i lang tid været væk fra arbejdsmarkedet og haft fokus på, hvad de ikke kan. Og der er meget psykologi i det. En af vores hemmelige opskrifter er, at vi løfter i flok – et helt hold er sammen om missionen, og det gør, at alle føler sig stærkere i troen på at tage et job igen. Og kandidaterne er gode til at bakke hinanden op,” siger hun.
Det er alfa og omega, at virksomhederne føler, at de får nogle kandidater, de kan bruge. Der er ikke råd til svipsere, forklarer hun.
“Derfor er vi ekstremt nysgerrige på virksomhedernes behov. Vi kommer ikke bare med en tilfældig kandidat, der har brug for et arbejde, men med en kandidat, som vi ved kan løse et specifikt behov hos en virksomhed,” siger hun.

Flexfabrikkens indtjeningskilder er flere. Opkvalificeringskurserne på seks-ti uger betaler jobcentrene. Det er nemlig en god forretning for dem, fordi Flexfabrikken stiller med en jobgaranti til den arbejdsløse borger. Derudover tjener Flexfabrikken på de medarbejdere, som er ansat hos Flexfabrikken, men som i korte eller længere perioder bliver lejet ud til virksomhederne.
Netop muligheden for at kunne leje en fleksjobber i en kortere eller længere periode tiltaler mange virksomheder, fortæller Henriette Friis Højer.

“Lige nu har vi 45-50 ansatte internt, resten har vi rekrutteret ud. En typisk vej rundt er, at fleksjobberne bliver lejet ud i fire-fem måneder, hvorefter de bliver ansat direkte af virksomheden,” siger hun.

Flexfabrikken er udsprunget fra Viborg, men har i dag aftaler med en række jyske kommuner som Silkeborg, Favrskov og Tønder. Derudover er en stribe jyske virksomheder, bl.a. Hededanmark, flittige aftagere af fleksjobberne.

Næste skridt er at gøre virksomheden landsdækkende, og den mission kræver mere end den organiske vækst, som Flexfabrikken har oplevet indtil nu. Derfor er Flexfabrikken gået sammen med Divisionsforeningen om at nå ud til landets håndboldklubber, som typisk har et væld af lokale sponsorer omkring sig. 

Målet er at gøre flere virksomheder opmærksomme på mulighederne med fleksibel arbejdskraft og fokus på alle de ressourcer, der p.t. ikke er i job.
“Vi er nødt til konstant at produktudvikle. Og der er behov for at udvikle nye metoder, for at få de mange ledige i job. Grundfos Foundation støtter ligeledes op om formålet i dette håndboldinitiativ. Det gør de grundet deres store bevidsthed om socialt ansvar og ønsket om at prøve denne nye sammensætning af aktører af,” siger hun.

De kommercielle tanker kombineret med det stærke formål henter Henriette Friis Højer fra sine otte år i reklamebranchen. Her havde hun en succesfuld karriere, inden hun valgte at skifte spor og uddanne sig til socialrådgiver.
“I den fase, vi er i lige nu, blander jeg virkelig min baggrund fra reklameverdenen og socialrådgiver,” siger hun om den trods alt noget særegne kombination.

Regnskabstallene i virksomheden begynder med Henriette Højers egne ord at se pænere ud. Hun medgiver også, at hun formentlig kunne have tjent flere penge og vokset mere, hvis hun havde satset på en bredere palet af medarbejdere end blot personer, der af forskellige grunde er røget ud af arbejdsmarkedet.

Er det ikke en besnærende tanke med blik på væksten at udvide forretningen og blive et decideret rekrutterings- eller vikarbureau?
“Min revisor havde da – i starten af processen – gerne set, at jeg havde valgt andre veje. Men det giver slet ikke mening for mig. Mit formål er at hjælpe de folk, der står på kanten, og det holder jeg fast i,” siger hun.
“Det lyder måske forkert, men når jeg er ude hos vores virksomhedskunder og fortælle, hvad vi kan tilbyde, så er jeg ikke nervøs. Men det er jeg, når jeg møder ti nye kursister. Her ved jeg, hvor meget der er på spil hos dem,” siger hun.
“Jeg tror på, at det betaler sig, at man har et overordnet “why” – og hos os er det at se mulighederne i folk,” siger hun.