Jeg er 57 år gammel og har haft et firma i Syrien, hvor jeg solgte og importerede værktøj. Jeg har erfaring som låsesmed og kan reparere mange forskellige typer maskiner.
Jeg søger et 6 timers fleksjob, gerne fordelt på tre dage af to timer. Jeg brænder for at komme ud i din virksomhed og gøre en forskel. I mig får I en meget pligtopfyldende medarbejder, som I kan regne med. Jeg er mødestabil, positivt indstillet og kan gå til hånde med alt, hvad der måtte være af opgaver. Jeg trives både med at arbejde selvstændigt og i teams, og jeg forsøger altid at være den bedste kollega og medarbejder, som jeg formår.
Jeg er meget fiks på hænderne og der findes stort set ikke det, som jeg ikke kan reparere. Derfor bruger jeg også min fritid på at arbejde som frivillig ved Repair Cafeen på Silkeborg Bibliotek. Her kan byens folk kan få deres ejendele repareret af mig.
Jeg holder meget af at lære nyt, og det beriger min verden at udvikle mig. Jeg er iderig, kan tænke ud af boksen og finde på nyttige løsninger på de fleste problemer.
Jeg håber meget på at blive inviteret til samtale, hvor jeg kan uddybe nærmere om mit arbejdsliv og kvalifikationer. Jeg forklarer mig bedst på engelsk, men forstår næsten alt dansk.
Jeg er: imødekommende, positiv, seriøs, pligtopfyldende, kreativ, arbejdsom
Jeg kan: pakke ting, reparere (bl.a. låse, nøgle, døre, osv.), kører og levere ting samt arbejde med mennesker.
Jeg vil: arbejde på fabrik, webshop, låsesmed, lille butik
Arbejdstid: op til 6 timer ugentligt
Geografisk: Silkeborg og omegn
Tekniker
Selvstændig
Salg af værktøj til special mekanik samt import af værktøj fra hele verden.
Låsesmed
Familiefirma, hvor jeg kørte ud og låste døre op for folk.