En frostklar morgen i december 2004 var Dorthe Bech ud at cykle, ned ad bakke og rundt i sving gik det. Og så styrtede hun…

Hvordan kommer man videre når uheldet for alvor har været ude? Når man på grund af noget lumsk sort is på vejbanen, får brud på nakken, skader på skuldre, knæ og kæbe -og oveni pådrager sig en vedvarende skade efter en hjernerystelse? Skader, der til stadighed giver daglige gener.

For Dorthe blev vejen frem et fleksjob. I første omgang blev det til halvandet år mere i stillingen som faglig konsulent.

– Det satte min karriere lidt i stå, fortæller Dorthe. Fx måtte ambitionen om at studere jura for at dygtiggøre sig yderligere droppes.

Derefter fulgte ti år i en bank -en verden Dorthe kendte særdeles godt, da hun tidligere i sit arbejdsliv havde haft fuld fart på karrieren: Sparekasseassistent, rådgiver i erhvervsafdelingen, afdelingsleder, kunderådgiver, faglig konsulent med speciale i insolvens og konkurs – og dertil div. efteruddannelser, bl.a. merkonom.

– Det tog lidt tid at acceptere, at jeg aldrig kom på fuld tid og kunne gøre karriere igen.

Det var på tide at prøve noget nyt. Men til Dorthes frustration, var de fleste fleksjob, der dengang blev slået op ofte fysiske jobs uden faglige udfordringer, som fx rengøring.

-De jobs kunne jeg jo alligevel ikke klare. Man skal kæmpe, mere end raske skal, og oveni have de rigtige kontakter.

Der blev dog skrevet kontrakt på et nyt job. Men i mellemtiden var Dorthe kommet i kontakt med FlexFabrikkens direktør, Henriette Højer.

– Henriette insisterede på at jeg alligevel skulle komme til samtale på min nuværende arbejdsplads. Jeg blev overtalt og er meget taknemmelig for at være landet netop hos HS Byg. Jeg har arbejdet der siden 2017, tre dage i ugen a tre timer. Jeg laver budgetter, likviditetsbudgetter, budgetopfølgning, efterkalkulationer, forhandler med banker og forsikringsselskaber. Jeg laver og forhandler kontrakter. Ja, det er faktisk svært at remse op…. Jeg er vel lidt Henriks (chef, red.) højre hånd og sørger for alt omkring økonomi, som bogholderen ikke laver.

– Jeg har heldigvis fået et meningsfuldt job, hvor jeg stadig udfordres, hvor min arbejdsindsats værdsættes og hvor jeg føler jeg gør gavn. Det betyder meget at kunne vise sit værd. Det betyder meget at kunne yde – om end i mindre målestok.  Det er dejligt at have kolleger og få andre input end dem man får ved at gå hjemme. -Jeg har fået færre timer i døgnet, som er aktive, da jeg har brug for meget hvile. Jeg forsøger at nyde livet det jeg kan, sammen med min mand, tre døtre og mit barnebarn. Kalenderen er ikke så fyldt med aftaler med venner som tidligere – det er bare et livsvilkår. Jeg kan ikke holde til decideret havearbejde, men at sidde på numsen og nusse lidt i et blomsterbed, når vejret er godt – det er afstressende. Når jeg har overskud og kan koncentrere mig, så kan jeg godt lide at bage en kage til mine kolleger eller gode venner. Jeg har godt af varme, så tager gerne en ferie sydpå. Ellers nyder jeg gåture i naturen. Nogle gange gør det mere ondt end andre gange, men at holde sig i gang er vigtigt og kroppen har godt af at blive rørt. Jeg bruger ”krudtet” på job – og det koster så derhjemme.

Det er et valg jeg har taget.