Forløb og kurser/workshops

Kære jobsøgende fleksjobber, velkommen hos FlexFabrikken

FlexFabrikken er et innovativt bureau, der leverer fleksible løsninger inden for IT, salg og marketing samtidig med, at vi tager et stærkt socialt ansvar, 90% af vores ansatte er fleksjobbere. Siden starten i 2015 har vi ansat mere end 60 fleksjobbere til egne rækker.

Fra 1. januar 2019 er vi også Anden Aktør for Viborg Kommune, hvilket betyder, at vi som privat virksomhed overtager jobformidlingen i op til 26 uger for den enkelte ledige fleksjobber. Vores mål er at hjælpe dig i arbejde eller så tæt på arbejdsmarkedet som muligt, eksempelvis via et praktikforløb.

Vi ved, det kan være vanskeligt at være ledig, specielt hvis man har mentale eller fysiske skånebehov. Længevarende arbejdsløshed kan påvirke den faglige selvtillid og det personlige selvværd, og indimellem kan et job synes langt væk.
Hos FlexFabrikken bliver du mødt med respekt og forståelse for netop din situation. Vi har en positiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.

Under dit kursusforløb hos os, lægger vi vægt på at styrke dine særlige evner og at sætte dem i spil; dine muligheder er vores fokus.
Vi kender erhvervslivet fra vores mange kunder og vores netværk, kontakter der nu kommer dig til gode.

Inden starten på dit forløb skal du til visitationssamtale, adressen er Skolestræde 1, 8800 Viborg (døren til venstre), tlf. 27 82 96 05.

Den nærmeste parkering er ved Domkirken, hvor du kan parkere gratis i op til to timer. Når du ankommer, skal du tage plads i venterummet, så henter vi dig.


Til samtalen vil vi gerne vide lidt om dig og din situation, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Dato og tidspunkt for samtalen får du af din sagsbehandler i Fleksjobteamet.
Du skal forvente, at samtalen tager omtrent 30 minutter.

Dit forløb hos FlexFabrikken består dels af en række obligatoriske kurser samt frivillige temadage/workshops


De obligatoriske kurser:


16 personlighedstyper
Find dine styrker og svagheder. Lær at pitche dig selv til en samtale ud fra dine forcer.

CV
Få lavet et CV i vores skabelon.

Ansøgning
Få hjælp til at lave en skabelon du kan tage udgangspunkt i når du skriver en ansøgning.

Profilkort
Præsentationskort med dine kompetencer og jobønsker.

Jobsamtale
Forberedelse til jobsamtale. Øv dig i et trygt forum på, hvad du kan sige til en jobsamtale.

Joblog

Temadagene/workshops (frivillig deltagelse):

Hvordan passer du på dig selv efter en periode med stress?
Det er altid en stressende periode, når du er jobsøgende. Forløbet med afklaring til fleksjob er altid en stressende periode: hvordan får vi nu fokus på det, du er god til og gerne vil? Hvad sker der i kroppen, når vi bliver stressede – hormonelt og fordøjelsesmæssigt?

Sund mad – fif og tricks
Vi mødes og støtter hinanden i forhold til skavanker – hvordan kommer du videre med et nyt fokus på sundhed frem for sygdom.

Den sociale gåtur
Gåtur enten rundt om Søndersø eller i Viborg midtby

Livet som fleksjobber
Hvordan forsøger man at acceptere ens nye arbejdsidentitet?

Vores historie
Foredrag med ansatte fra FlexFabrikken.

LinkedIn

Walk the job
Gåtur hver tirsdag rundt om Søndersø. Mød andre ledige fleksjobbere og repræsentanter fra Viborgs erhvervsliv.