Er du ledig fleksjobber, så kan du læse lidt om os her.
FlexFabrikken er et bureau, hvor vi får fleksjobbere i arbejde. Man skal dog – som udgangspunkt - have været på kursus hos os inden vi kan garantere jobbet. Det er vigtigt for os, at vi kan blåstemple din indsats og dine kompetencer inden vi anbefaler dig ud til vores kunder.
Vores kunder rekrutterer fleksjobbere hos os til direkte ansættelse og andre gange bliver du ansat hos os med udlejning til kunden.
Du kan komme på kursus, hvis din sagsbehandler i jobcentret henviser dig til os. Vi har pt aftaler med en lang række kommuner omkring dette, så prøv at spørge din rådgiver om muligheden for at deltage i vores næste kursus. Hvis du får afslag på dette, er du fortsat velkommen til at sende dit CV på
kd.ne1675171973kkirb1675171973afxel1675171973f@tka1675171973tnok1675171973 , så kan vi se hvad vi kan gøre for dig.
Anden aktør ViborgFra 1. januar 2019 er vi også Anden Aktør for Viborg Kommune, hvilket betyder, at vi som privat virksomhed overtager jobformidlingen i op til 26 uger for dig som ledig fleksjobber. Vores mål er at hjælpe dig i arbejde eller så tæt på arbejdsmarkedet som muligt, eksempelvis via et praktikforløb.
Vi ved, det kan være vanskeligt at være ledig, specielt hvis man har mentale eller fysiske skånebehov. Længevarende arbejdsløshed kan påvirke den faglige selvtillid og det personlige selvværd, og indimellem kan et job synes langt væk.
Hos FlexFabrikken bliver du mødt med respekt og forståelse for netop din situation. Vi har en positiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.
Under dit kursusforløb hos os, lægger vi vægt på at styrke dine særlige evner og at sætte dem i spil; dine muligheder er vores fokus.
Vi kender erhvervslivet fra vores mange kunder og vores netværk, kontakter der nu kommer dig til gode.
Inden starten på dit forløb skal du til visitationssamtale, adressen er St. Sct. Mikkels Gade 14, 8800 Viborg.
Den nærmeste parkering er ved Domkirken hvor du kan parkere gratis i op til tre timer. Der er også p-pladser ved Sct. Mathias Centret eller nær Nordea (bag ved). Når du ankommer, skal du tage plads i sofaen, så henter vi dig.
Til samtalen vil vi gerne vide lidt om dig og din situation, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Dato og tidspunkt for samtalen får du af din sagsbehandler i Fleksjobteamet.
Du skal forvente, at samtalen tager omtrent 30 minutter.
Dit forløb hos FlexFabrikken består primært af individuelle samtaler, men der er også mulighed for at deltage i gruppesamtaler og workshops. Vi er ret gode til at få det bedste frem i dig, så vi glæder os til at få lov til dette