Har du erfaring med rengøring, og trives du med selvstændigt arbejde? Vi søger en rengøringsmedarbejder til rengøring og klargøring af værelser på et hotel i Sorø.

Arbejdsopgaver

• Rengøring af hotelværelser
• Klargøring af værelser til nye gæster
• Sikre et rent og indbydende miljø
• Bidrage til den daglige drift af hotellet

Vi søger en medarbejder som

• Har kendskab til rengøring
• Kan kommunikere på engelsk
• Er mødestabil og ansvarsbevidst
• Har gåpåmod og kan arbejde selvstændigt
• Er initiativrig og klar til at tage fat
• Kan fremvise en ren straffeattest

Arbejdstid

• Op til 5 timer hver søndag
• Timetallet varierer afhængigt af antal værelser, der skal rengøres
• Opgaverne kan udføres af én eller to medarbejdere
• Opstart hurtigst muligt

Vi tilbyder

• Løn efter gældende overenskomst
• En arbejdsplads med overskud og plads til den enkelte
• En fleksibel deltidsstilling
• Mulighed for at arbejde i et internationalt miljø

Om virksomheden

Virksomheden driver blandt andet hotelvirksomhed og tilbyder ophold til udenlandske medarbejdere, som arbejder på projekter i Danmark. Der er fokus på en god arbejdsplads og et godt samarbejde i hverdagen.

Lyder det som noget for dig, så skriv til **@***********en.dk og opret dig i vores platform.

Jeg talte forleden med en læge, som sagde noget, der egentlig var ret enkelt:

"Jeg er misundelig på mine venner i Thy. Det er, som om de har fundet ud af noget om, hvordan man kan være læge på en anden måde. Mere fleksibelt. Mere balanceret."

Han sagde det ikke som værende opgivende i forhold til sit eget job.
Snarere som en konstatering af at nogle måske har set lyset.

Og det slog mig, hvor ofte den erkendelse dukker op i forskellige forklædninger for tiden.

Ikke som en revolution med faner og strategiplaner.
Men som små sprækker i det, vi ellers har taget for givet.

For vi har længe talt om arbejdslivet, som om det var én størrelse – én 37-timers ramme.
Én måde at være engageret på.
Én måde at være “seriøs” på.

Men det er det jo ikke.

Nogle kan arbejde 70 timer om ugen og trives med det.
Andre kan ikke – og det er hverken en fejl eller en svaghed.

Det er bare et vilkår ved at være menneske.

Alligevel indretter vi stadig store dele af arbejdsmarkedet, som om forskellighederne var undtagelsen – ikke udgangspunktet.

Vi taler meget om rekrutteringsudfordringer.
Mangel på arbejdskraft.
Konkurrence om talenter.

Men taler vi nok om det, man bliver ansat ind i?

Om tempoet.
Om fleksibiliteten.
Om det liv, der også skal leves ved siden af arbejdet – og som ikke uden videre kan parkeres.

Lægen spurgte mig:
"Hvordan gør vi så?"

Og svaret er måske mindre handlingsanvisende, end vi kunne ønske os.

For det begynder nok ikke med løsninger.
Men med, at vi tør tage samtalen alvorligt.

At vi holder op med at gøre arbejdslivet til et individuelt optimeringsprojekt.
Og i stedet begynder at se det som noget, vi faktisk former sammen.

Hos FlexFabrikken beskæftiger vi os med netop det.
Ikke fordi vi har fundet svaret i vores platform og det, den kan.
Men fordi vi mener, at spørgsmålet er vigtigt nok til ikke at blive overset.

Så måske kunne vi starte et mere ærligt sted:

Hvilke arbejdsliv er det egentlig, vi gør mulige i dag?
Og hvem er det, de passer til – og ikke passer til?

Det er ikke sikkert, vi skal alle sammen til Thy.
Men måske er der noget derfra, vi burde lytte lidt mere til.